Lang ventetid på dom i usædvanlig drabssag
Først til november i år kan nævningesagen om det påståede drab på Henrik Haugberg Madsen begynde ved Retten i Næstved. Sagen indledes 26. november, og der er afsat 30 dage til den, oplyser statsadvokaten.
To mænd er tiltalt i sagen, som er usædvanlig, fordi liget aldrig er fundet. Den ene af de tiltalte er offerets tidligere partner.
En af de tiltalte dannede oprindeligt par med den angiveligt dræbte Henrik Haugberg Madsen. Begge boede de en overgang på Lolland, hvor de blandt andet er kendt i forbindelse med en mystisk brand i Rødbyhavn i november 2008.
Anklagemyndigheden påstår, at Madsen blev slået og derefter skudt med en revolver ved en feriehytte i Karresbæksminde i november 2010.
De to mænd har været varetægtsfængslet siden sommeren 2011.
Men der vil altså gå cirka halvandet år, før retten afgør, om de er skyldige.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker