Langfredag med vold
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiet kaldt til Nakskov, Nykøbing og Maribo.
Gemytterne kogte over fredag aften og natten til lørdag på Lolland-Falster. Politiet blev fredag kort før klokken 23 kaldt til Nygade i Nakskov, hvor en 23-årig kvinde havde fået et knytnæveslag i hovedet af en 26-årig kvinde.
Den 26-årig var i bil fulgt efter den 23-årige, og da den 23-årige steg ud af sin bil, fik hun slaget. Der har tidligere været chikane mellem parterne, og volden var begrundet i jalousi, oplyser politiet, der endnu ikke har talt med den 26-årige.
Klokken 01.36 blev politiet kaldt til Friheden i Nakskov, hvor en 17-årig dreng havde søgt tilflugt. Han hævdede at være blevet skubbet, puffet og slået på Axeltorv af fire unge. Politiets vurdering er dog, at den unge mand og en anden 17-årig fra Stokkemarke var lige gode om slagsmålet.
Årsagen var en pige, og de to blev formanet om at opføre sig ordentligt.
I Nykøbing gik en polterabend over gevind. De 15 deltagere blev ved 01.30-tiden smidt ud af værtshuset O'Flanningans i Jernbanegade, men ville ind igen og skabte gadeuorden. Politiet sendte polterabend-gæsterne hjem i seng, og det er den vordende brudgom sikkert glad for, hvis han skal giftes i dag.
Klokken 02.14 måtte politiet så en tur til Maribo, hvor en 18-årig mand fra Sakskøbing var blevet slået to gange i ryggen af en 19-årige med et alu-bat til baseball. Den 19-årige, der er fra Nykøbing, stak af i bil og via registreringsnummeret fandt politiet frem til ham. Han blev ringet op og bedt om at stille på politigården i Nykøbing, hvor han blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Det vil sige vold med brug af et våben.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker