Langsom transport kan give bilkøer på Sjælland
Brofag til en ny jernbanebro ved Vallensbæk vil de næste tre dage genere aftentrafikken over Sjælland.
En særtransport af brofag til en jernbanebro vil de kommende aftener forstyrre trafikken i østgående retning på motorvej E20 mellem Korsør og Vallensbæk.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der er tale om en transport af betonelementer til en ny jernbanebro over motorringvej O4 ved Vallensbæk.
Transportvognen bevæger sig med 30 kilometer i timen, og betonelementerne til broen er så brede, at det er umuligt for biler at overhale særtransporten.
Derfor forventes kø bag transportvognen, som vil køre med politieskorte.
Politiet vil sørge for at afvikle den øvrige trafik så smidigt som muligt, lover politiet i en pressemeddelelse.
Det vil blandt andet ske ved, at transporten med mellemrum holder stille på steder, hvor det er muligt at finde plads, så resten af trafikken kan smutte udenom.
Politiet opfordrer trafikanter på strækningen til at vise hensyn til transporten og beregne lidt ekstra rejsetid.
Transporten foregår mandag, tirsdag og onsdag aften mellem klokken 19.30 og midnat, oplyser politiet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde