Igennem to måneder slap et firma i det storkøbenhavnske område for at betale en særlig EU-told, fordi stålvarer importeret fra Kina blev faktureret forkert.
Det kostede i byretten 1,8 million kroner i bøde, men nu har landsretten skåret beløbet ned med en tredjedel, fordi sagen har været cirka seks år undervejs.
Når man importerer stålwirer, så skal der betales en antidumpningstold på 60 procent for at holde markedsprisen oppe. Men selskabet noterede, at der var tale om en anden type wire, der ikke var omfattet af de samme toldregler.
Direktøren har under sagen forklaret, at han ikke vidste noget om toldkoder. Det var noget, han betalte speditionsfirmaet for at tage sig af. Men speditøren har til gengæld forklaret, at de registrerede de varekoder, som fremgik af fakturaerne, som selskabet sendte dem.
Derfor bliver selskabet dømt for at have sløset med sine oplysninger, men ikke for at have gjort det med vilje.
Skat gik ind i sagen i september 2004, efter at der fra EU's antisvindelenhed var kommet en anmeldelse mod det danske selskabs britiske søsterselskab. Men først nu er sagen altså slut. Derfor lander straffen på en 1,2 million kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker