En 39-årig tyrker, der i byretten blev idømt 10 års fængsel for indsmugling af heroin, har fået sin straf nedsat. Østre Landsret mener, at ni år er nok.
Årsagen til strafnedsættelsen er langsommelig sagsbehandling ved domstolene. Manden har allerede siddet varetægtsfængslet i to år, mens sagen har kørt.
Den 39-årige Fahrettin Yildiz er fundet skyldig i som kurer at have forsøgt at indsmugle næsten 10 kilo heroin i Københavns Lufthavn i Kastrup kort efter nytår i 2008. Stoffet var gemt i to kufferter.
Oprindelig blev mandens rumænske kæreste dømt som medskyldig i narkosmugling. Den 21-årige kvinde fik en straf på ni års fængsel i Københavns Byret.
Hendes sag gik imidlertid om, da det viste sig, at en af domsmændene havde været inhabil. Han var ansat i Skat og havde blandt andet arbejdet på et kontor, der beskæftiger sig med kontrol i lufthavnen.
Hun nåede at sidde fængslet i næsten to år, før hun blev frifundet i november sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker