Lastbil bragede ind i motorvejsbro ved Vojens
Tysk lastbil kørte direkte ind i bro på motorvejen ved Vojens. Chaufføren er uden for livsfare.
En tysk lastbil kørte søndag morgen frontalt ind i en bro ved frakørsel 68 mod Vojens i nordgående retning på E45. Ulykken førte til, at motorvejen blev lukket i begge retninger.
Ved 11-tiden søndag formiddag er der dog igen blevet åbnet for trafik. Mod syd er der ingen problemer, men i nordlig retning er kun ét spor åbent.
- Vi skal have omlæsset bilen, før den kan fjernes, så den holder og spærrer, fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Vagtchefen fortæller, at årsagen til ulykken endnu er ukendt, men at chaufføren formentlig er sluppet forholdsvist billigt fra episoden.
- Han har været fastklemt og er blevet fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital. Men han var da ved bevidsthed, fortæller Ole Aamann.
Vejdirektoratet opfordrer bilister, som passerer ulykkesstedet i nordgående retning til at køre forsigtigt.
Ifølge politiet vil arbejdet med at få omlæsset og fjernet den forulykkede lastbil tage adskillige timer, og fra Vejdirektoratet lyder meldingen, at vejen først forventes at blive helt åben søndag aften.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker