Lastbil i brand giver kø på motorvej i Midtjylland
Ingen personer er kommet til skade, men lastbil er brudt i brand, og det giver trafikale problemer.
En lastbil er onsdag morgen brudt i brand på Midtjyske Motorvej. Ingen personer er kommet til skade, men der er lang kø på stedet.
- Det er en personbil og en lastbil, som er involveret i et færdselsuheld, hvor der kun er materiel skade. Men lastbilen er brudt i brand ved midterautoværnet, fortæller vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Brandvæsen modtog anmeldelsen om uheldet klokken 07.38 onsdag morgen, fremgår det af Beredskabsstyrelsens dataregistreringssystem Odin.
Uheldet er sket på motorvejsstrækningen mellem Vejle og Herning mellem afkørslerne 6 Tørring og 7 Givskud
Meldingen fra vagtchef Torben Møller er onsdag kort efter klokken 09.30, at der er et spor åbent i begge retninger. Det giver betydelige kødannelser på stedet.
- Og det kan være, at vi senere er nødt til at lukke vejen helt, når vi skal have bjærget lastbilen, fortæller Torben Møller.
Lukningen kan blive aktuelt, for at de store bjærgningskøretøjer kan arbejde på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde