Lastbil kørt galt på motorvejen

En lastbil kørte tirsdag aften galt på Sydmotorvejen mellem Rødbyhavn og Holeby i nordgående retning, oplyser Vejdirektoratets trafiksite www.trafikken.dk.

Uheldet skete i overhalingssporet, og lastbilen spærrede derfor det venstre spor i en periode. Bilen var kørt ind i autoværnet, men den skulle nu være fjernet igen, og vejen er atter så farbar, som det nu lader sig gøre i snevejret.

OPDATERET 20.55: Bilen spærrede det ene spor i nordgående retning.

Offentliggjort Sidst opdateret