Ulykken har skabt kilometerlange køer på motorvejen, som er fuldstændigt blokeret i sydgående retning. Den nordgående retning er også påvirket, men er ikke helt spærret, oplyser Vejdirektoratet.
Sammenstødet er gået værst ud over lastbilens chauffør, som dog umiddelbart lader til at slippe billigt fra kollisionen, der kunne være gået langt værre.
- Heldigvis ser det ud til, at der ikke er nogen alvorlig personskade. Men lastbilchaufføren sidder stadig fastklemt i sin bil, fortæller vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi.
Et par passagerer på bussen er kommet lettere til skade ved ulykken, som fandt sted kort før klokken 10 onsdag formiddag.
- Ulykken sker, da bussen bremser ned ved et vejarbejde, og det når chaufføren på lastbilen ikke at opdage. Så banker han op bag i bussen, siger Lars Grønlund.
Vejdirektoratet ved ikke, hvornår motorvejen bliver lukket op for trafik igen i sydgående retning. Trafikken bliver ledt fra ved frakørsel 61 Vejle Syd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned