Lastbil med betonblander væltet - mand i kritisk tilstand
En lægehelikopter har mandag fløjet en 56-årig mand, der er i kritisk tilstand efter en ulykke, til Rigshospitalet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nykøbingvej ved Ørslev nord for Slagelse blev mandag eftermiddag spærret efter en ulykke.
En lastbil med en stor betonblander væltede mandag på Nykøbingvej ved Ørslev nord for Slagelse.
Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter mandag omkring klokken 13.
En 56-årig mand fra Kalundborg Kommune blev fløjet i kritisk tilstand til Rigshospitalet efter ulykken. Hans pårørende er underrettet, oplyste politiet.
På grund af ulykken blev vejen spærret mellem Kragerupgårdsvej og Ørslev.
- Giv plads og vis hensyn til redningsindsatsen og hinanden, skrev politiet på Twitter.
Omkring klokken 14.45 oplyste politiet, at Nykøbingvej var blevet genåbnet i et enkelt spor efter ulykken.
- Vejen er åbnet med et enkelt spor, og politiet vil dirigere trafikken forbi den væltede lastvogn. Først sent i aften kan den fjernes, da det kræver, at betonen suges ud af bilen. Kør forsigtigt forbi stedet, skrev politiet.
Der blev tilkaldt en bilinspektør. En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Vedkommende kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker