Lastbil og personbil stødte sammen på Sydmotorvejen

Foto: Presse-fotos.dk

Fredag eftermiddag skete, der et færdselsuheld på motorvejen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel stod, at uheldet skete i nordgående retning. Dette var ikke korrekt. Uheldet skete i sydgående.

På Vejdirektoratets Trafikkort fremgik det fredag eftermiddag, at der var sket et færdselsuheld på Sydmotorvejen.

Uheldet skete mellem Sakskøbing og Guldborg i sydgående retning, og det venstre spor var spærret i over en time.

Morten Kronbo, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortæller, at en lastbil og en personbil kørte sammen, men at der heldigvis kun skete materiel skade, hvilket primært gik ud over personbilen.