Lastbil spærrer delvist motorvej nær Aarhus
En lastbil kørte igennem et autoværn, og derfor var E45 Østjyske Motorvej helt spærret i nærheden af Aarhus.
E45 Østjyske Motorvej blev søndag aften spærret i begge retninger i cirka en halv time mellem afkørsel 46 Hinnerup og afkørsel 47 Tilst.
Det skrev Østjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X kort før klokken 18.
- En lastbil er kørt igennem autoværnet og spærrer både nord- og sydgående spor, lyder det.
Men kort efter klokken 18.30 skriver DR P4 Trafik Midt & Nord på det sociale medie X, at et enkelt spor nu er åbent i sydgående retning.
Det samme er tilfældet i nordgående retning, lyder det søndag aften.
Der er umiddelbart kun sket materiel skade i forbindelse med uheldet, skrev politiet.
Politiet opfordrer til, at trafikanter på strækningen finder en alternativ rute.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned