En lastbil læsset med frostvarer kom fredag formiddag lidt for langt ud i den bløde rabat. I hvert fald blev resultatet, at den væltede om på siden og ikke kunne komme fri igen. Det oplyser vagtchefen hos Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.
Det mindre uheld skete på Sydmotorvejen i sydgående retning, da chaufføren, der kom fra Køge, var på vej ned med frostvarerne til Aldi-butikker på Lolland-Falster. Det skete lige ved afkørslen til Nørre Alslev, og ifølge vagtchefen betyder derfor også, at det næppe vil skabe de store problemer, hvis man, når lastbilen skal rejses op, er nødt til at spærre begge spor.
- I det tilfælde kan man nemlig blot lede trafikken op af afkørslen og ned igen på den anden side ad tilkørslen, siger vagtchefen.
Han håber dog, at lastbilen vil blive rejst, inden juletrafikken for alvor går i gang.
Lige nu holder lastbilen i nødsporet, hvor den er ved at blive læsset om. Og det skulle ifølge vagtchefen ikke skabe nogen trafikale problemer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker