Lastbil væltede på Farøbroerne

Politiet og Falck rykkede ud og spærrede motorvejen. Foto: Presse-foto.dk

Farøbroerne var lørdag morgen spærret i sydgående retning, efter en lastbil væltede.

Offentliggjort Sidst opdateret

FARØ: En lastbil med hænger væltede tidligt lørdag morgen, da den var på vej sydover over Farøbroerne.

- Den væltede om på siden på grund af blæsevejret, men der er ikke nogen, der er kommet til skade, fortæller Michael Skræddergaard, der er vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete omkring klokken 5.20, og både Falck og politiet rykkede ud. Motorvejen var spærret indtil lidt efter klokken 8.

Falck rykkede blandt andet ud med en skiltevogn. Foto: Presse-foto.dk
Afspærringen gav kø og fik nogle til at køre af ved Vordingborg. Foto: Presse-foto.dk
Lidt efter klokken 8 blev vejen åbnet igen. Foto: Presse-foto.dk