Lastbilchauffør rammer køer i tæt tåge ved Brande
To af de køer, som natten til mandag var brudt ud af deres indhegning i nærheden af Brande, måtte aflives.
En lastbilchauffør overså natten til mandag en flok køer, som var kommet på afveje, og kørte ind i to af køerne i Ejstrupholm ved Brande.
Det fortæller Anders Hansen, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.
Ifølge politiet er det formentligt det tågede vejr, som har gjort, at chaufføren overså køerne.
Uheldet skete på en landevej omkring klokken 02.30 skriver TV Midtvest.
Mediet skriver, at den ene af køerne døde på stedet, imens den anden blev aflivet på grund af sine skader.
Politiet ved ikke, hvorfor køerne var brudt ud af deres indhegning.
Natten til mandag og mandag morgen har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varslet tæt tåge i det meste af landet.
Ifølge et varsel på DMI's hjemmeside kan der nogle stede været sigtbarhed på under 100 meter frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker