Lastbilchauffører i knivdrama - en ramt af stik i brystet
Seks personer blev anholdt - en af dem er varetægtsfængslet for drabsforsøg. Han nægter sig skyldig.
En gruppe lastbilchauffører kom lørdag aften i slagsmål på Litauen Allé i Høje Taastrup, oplyser vagtchef Peter Grønbek fra Københavns Vestegns Politi.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.39 fra stedet, hvor der ligger et transportcenter.
- Det er hovedsageligt chauffører fra Rusland og Ukraine, som har nogle uoverensstemmelser. En af dem bliver stukket med en kniv i brystet og er indlagt på Rigshospitalets Traumecenter, fortalte politiets vagtchef Peter Grønbek tidligere søndag.
Den sårede mand skulle være uden for livsfare, men politiet behandler sagen som et forsøg på manddrab.
Da politiet ankom til stedet, blev seks personer anholdt. Politiet mener at have efterforsket sig frem til, hvem der førte kniven, og han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
Her nægtede han sig skyldig i sigtelsen for drabsforsøg, men dommeren fandt mistanken mod ham så velbegrundet, at han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker