Lastbiltyv meldte sig selv

 

Natten til søndag stjal han sammen med to jævnaldrende en 40 tons Volvo sættevognstrækker med sættevogn fra Herningvej i Nykøbing. Det var den 18-årige som var chauffør på lastvognen, som han køre gennem en dobbelt port i det vognmandsfirma på Herningvej, hvor lastvognen blev stjålet.
 
To betjente i en politibil mødte lastbilen på Vestensborg Alle, og da betjentene nærmede sig lastbilen, der var standset med slukkede lygter, sprang den 18-årige ud fra førerhuset og stak af. Bilen trillede baglæns ind et hus på Vestensborg Alle ved den nye Vandmølleplads, og huset blev beskadiget i en grad, så det efterfølgende måtte stives af.
 
De to passagerer i lastvognen blev hurtigt anholdt. En 17-årig fra Kettinge, blev løbet op af en politihund ved biblioteket i Nykøbing. En 18-årig mand fra Nykøbing blev i følge politirapporten anholdt tæt ved lastbilen.

Søndag eftermiddag meldte den tredje gerningsmand sig til politiet, og han erkendte, det var ham, der havde kørt lastbilen. Da han af gode grunde endnu ikke havde kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret og for tyveri af lastbilen. De unge mænd var ikke ædru.
Alle tre gerningsmænd blev løsladt efter endt afhøring.

En 18 årig mand fra Nykøbing meldte sig selv til politiet søndag. han erkendte, at det var ham som havde kørt en stjålen lastbil natten til søndag.

Offentliggjort Sidst opdateret