Lastvogn ramte personbil i motorvejens nødspor
Kvinde er i kritisk tilstand. Østjysk motorvej ved Horsens er plaget efter ulykke. Chauffør kørte ud i nødspor
En alvorlig ulykke på den østjyske motorvej har torsdag formiddag ført til kødannelse nær Horsens.
Nær Hatting kørte en lastvogn op bag i en personbil, som holdt inde i nødsporet, har Sydøstjyllands Politi oplyst. En 49-årig kvinde sad ved rattet i bilen.
- Hun er i kritisk tilstand, siger vagtchef Jesper Duus.
Ulykken skete i sydgående retning, og trafikanter blev bedt om at køre fra ved afkørsel 56.
Personbilen holdt stille, da påkørslen skete.
Et vidne har fortalt politiet, at der pludseligt opstod en kø. Formentlig for at undgå at køre ind i de forankørende biler trak lastvognen ud i nødsporet, men her holdt kvinden altså i personbilen.
Først ved 11-tiden blev motorvejen igen farbar i begge spor.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker