Tre lastbiler var involveret i et trafikuheld på motorvejen ved Haderslev torsdag eftermiddag.
Sammenstødet gav kraftige dønninger i trafikken. Køen på motorvejen var på et tidspunkt oppe på fem-seks kilometer.
Uheldet skete cirka klokken 15.15 mellem afkørsel 67 og 68 i sydgående retning.
Oprydningen ventes at vare i cirka fem timer.
En dansk lastbil drønede op bag i en tysk lastbil, som derefter ramte en forankørende lastvogn, oplyser politiet.
Chaufføren havde tilsyneladende overset, at der var kødannelse og fik ikke bremset ned i tide.
Med helikopter blev han fløjet til universitetshospitalet i Odense. Skaderne er ikke livstruende, oplyser vagtchefen i Syd- og Sønderjyllands Politi.
I første omgang lød meldingerne på, at lastvognen havde ramt køretøjer i nødsporet, men det viste sig at være forkert.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker