Leg med fyrværkeri startede brand
Leg med fyrværkeri gik galt. Foto: Lolland-Falster Brandvæsen
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, FT
Det gik galt for en gruppe unge mennesker, som tirsdag aften fik antændt en mindre brand i Nykøbing.
Tirsdag aften klokken 21.10 blev politi og brandvæsen kaldt ud til et grønt område ved Sosu-skolen i Nykøbing.
- Vi har at gøre med nogle unge mennesker, der formodentlig har affyret noget fyrværkeri, som antændte noget tørt bevoksning, siger Bo Løfstedt Andersen, indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
Han fortæller videre, at den antændte beplantning lå ude på et åbent areal.
- Derfor var der ingen risiko for brandspredning. Det blev slukket i løbet af ganske kort tid, siger han og fortæller, at de unge mennesker var forduftet fra stedet, da brandvæsen og politi kom frem.
Læs også: Kraftig brand i byhus: - Flammerne stod ud ad vinduet
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man også registreret episoden og haft en patrulje ude på stedet.
- Den løber ind hos os med beskeden "fyrværkeri har antændt småt kvas og grene", siger Palle Hansen, kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og fortsætter:
- Den er registreret som "en hændelse", så der er ikke skrevet nogen rapporter på sagen. Der står, at branden var slukket et lille kvarters tid senere, fortæller han.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker