Lejer er fraflyttet rockeres opholdssted i Nordsjælland
Opholdsforbud på Oldenvej 17 i Kvistgård, der menes at have været tilholdssted for en rocker- eller bandegruppering, er ophævet, da lejer er fraflyttet, skriver politiet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Da et tidligere rocker-opholdssted er opsagt af lejer, ophæver politiet opholdsforbuddet i lejligheden.
Politiet har ophævet et opholdsforbud på en adresse i Kvistgård i Nordsjælland, fordi lejer har opsagt lejemålet.
Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
- Nordsjællands Politi har modtaget oplysninger om, at lejer har opsagt lejemålet, ligesom politikredsen har bekræftede oplysninger om, at fraflytning er sket.
- På den baggrund er forbuddet i dag ophævet, lyder det i pressemeddelelsen.
Politiet indførte første gang opholdsforbud i lejligheden på Oldenvej 17 i Kvistgård den 12. september 2023, fordi politiet mente, at det var opholdssted for en rocker- eller bandegruppering.
Frederiksborg Amts Avis har tidligere skrevet, at adressen på Oldenvej i Kvistgård blev brugt af den forbudte bande Loyal To Familia.
I september skete der en eksplosion ved Hells Angels' klubhus på Svanevej i København. Det førte til, at Københavns Politi senere indførte opholdsforbud på tre adresser i hovedstadsområdet, der alle var Hells Angels-klublokaler.
Senere fulgte både Københavns Vestegns Politi trop, og det samme gjorde Nordsjællands Politi og indførte blandt andet opholdsforbud på Oldenvej 17.
Nordsjællands Politi indførte desuden opholdsforbud på et lejemål på Ved Klædebo i Hørsholm.
Et opholdsforbud betyder, at enhver person nægtes adgang til en adresse. Opholder man sig på adresserne, mens forbuddet gælder, risikerer man fængsel i op til to år.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde