Letbanen kører igen efter påkørsel af person
En person er søndag eftermiddag blevet ramt af et letbanetog ved Randersvej/Stockholmsgade i Aarhus. Manden, der blev ramt, kom dog ikke alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi til stiften.dk. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En mand kom angiveligt ikke alvorligt til skade, da han søndag eftermiddag blev påkørt af letbanetog i Aarhus.
En mand blev søndag eftermiddag påkørt af et letbanetog i Aarhus.
Ifølge stiften.dk er manden ikke kommet alvorligt til skade. Han er dog kørt til tjek på sygehuset, oplyser Østjyllands Politi til avisen.
Ulykken skete ved letbanestrækningen på Randersvej/Stockholmsgade omkring klokken 14.30.
Vagtchefen fortæller til stiften.dk, at en mand løb ud på letbaneskinnerne og blev påkørt af tog ved lav hastighed.
Påkørslen betød, at letbanen en overgang var ude af drift på strækningen mellem Aarhus Hovedbanegård og Lisbjergskolen.
Ved 16-tiden er driften genetableret, fremgår det af Midttrafiks hjemmeside.
Med søndagens påkørsel har der i alt været 17 påkørsler gennem halvandet år.
I de hidtidige tilfælde har ulykkerne været forårsaget af, at modparten har været uopmærksom eller ikke respekteret rødt lys.
Det oplyser kommunikationschef Jens Velling, Aarhus Letbane, til Ritzau.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned