En 30-årig lettisk mand er varetægtsfængslet for indsmugling af otte kilo amfetamin fra Tyskland til Danmark.
Manden blev anholdt i Øresundstoget på vej mod Sverige som ifølge politikommissær Steffen Th. Steffensen formentlig var pulversmuglerens rejsemål.
- Det var to unge, vakse betjente fra Station City, der steg på toget efter en henvendelse i sagen fra tysk politi. De fik identificeret manden, og i hans kuffert lå de otte kilo amfetamin, siger politikommissæren.
Den lettiske mand blev herefter hevet af toget i Ørestad og fik udstukket en ny destination: Københavns Dommervagt.
I dommervagten blev han varetægtsfængslet for foreløbigt 24 dage, mens politiet efterforsker videre i sagen.
- Men umiddelbart er der ikke mistanke om medsammensvorne i Danmark, der formentlig i denne sag var et gennemgangsland, siger Steffen Th. Steffensen.
Den lettiske mand står nu til en årelang straf efter håndteringen af den store mængde ulovligt stof.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde