- Vi er glade for, at politiet tilsyneladende har fået et gennembrud i sagen. Det har været en usædvanlig tid.
Sådan lyder det fra viceberedskabschef i Silkeborg Brand & Redning Per Jensen efter, at en lokal politiassistent nu er sigtet for at stå bag stribevis af de seneste måneders ildspåsættelser i Balle ved Silkeborg.
- Flere af brandene har faktisk været meget voldsomme. Men der har også været en to-tre tilfælde, hvor ilden gik i sig selv igen, før vi kom frem, og vi har da internt talt om, at der nok ikke var tale om en "fagmand", siger Per Jensen.
Brandchefen bor selv i det område, hvor politibetjenten ifølge statsadvokaten har arrangeret op mod ni brande på et par måneder.
- Jeg har aldrig før låst min carport, men det har jeg altså gjort i den senere tid, siger brandchefen.
Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen har onsdag formiddag ingen kommentarer til sagen forud for dagens grundlovsforhør med den sigtede betjent.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde