Lettere at gøre dollargrinet længere

De kan få enhver gymnasiefest til at ligne noget fra Hollywood - de lange limousiner. Nu vil Trafikstyrelsen gøre det lettere at få godkendt de forlængede amerikanerbiler.

Et nyt forslag, der netop er sendt i høring, lægger op til, at man kan forenkle synet af de forlængede limousiner, der får ændret deres vægt og bærende dele. I dag skal der en godkendelse til fra enten fabrikken, der byggede den oprindelige bil, eller fra et anerkendt testlaboratorium.

Men fremover vil det være nok, hvis man bare får en erklæring fra det værksted, der har trukket limousinen længere, hvis det blot er godkendt til den slags arbejde af en af de amerikanske bilproducenter.

/ritzau/

Der er lagt op til, at det fremover skal være nemmere at få godkendt forlængede limousiner.

Offentliggjort Sidst opdateret