Lettisk bank får nej til at få fingre i Anders Foghs formue

Trods et millionkrav rettet fra en konkursramt lettisk bank mod tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen kan hverken hans bolig, formue eller selskaber på dansk grund røres.

I hvert fald ikke før søgsmålet for millioner er blevet afgjort.

Det har Østre Landsret afgjort mandag, hvor en tidligere kendelse fra fogedretten er blevet stadfæstet.

Med den i hånden har Anders Fogh Rasmussen fået rettens ord for, at hans værdier i Danmark ikke kan tages i pant eller stilles som sikkerhed i sagen. Det har en lettisk domstol ellers sagt god for.

De danske regler betyder, at kravet om at sikre fast ejendom og formue på dansk grund ikke kan gennemføres. Derfor må den krakkede banks kurator vente med at få fingre i værdierne, til hvis dommen i Letland falder ud til bankens fordel.

Sagen om Anders Fogh Rasmussens danske værdier udspringer af et søgsmål i Letland. Her er han sammen med otte andre personer blevet stævnet i fællesskab for 32 millioner euro - godt 230 millioner kroner.

Det er kurator for banken PNB, der står bag både millionsøgsmål og kravet om pant. Banken gik konkurs i 2019, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) vurderede, at den "gik ned eller sandsynligvis ville gå ned".

Anders Fogh Rasmussen trådte i 2018 ind i bankens uafhængige råd og udpeget som næstformand. Men rådet agerede ifølge kurator uforsvarligt ved at godkende transaktioner, der sendte millioner ud af banken, der dengang hed Norvik Banka.

Søgsmålet bliver behandlet i Letland. Det er uvist, hvornår der falder dom.

Kravet om pant i Anders Foghs formue i Danmark lød på 10 millioner kroner. Det skulle sikre, at den tidligere statsminister ikke kunne overføre eller formøble sin formue inden en afgørelse i søgsmålet.

Striden i Østre Landsret har således handlet om, hvorvidt der på forhånd kan lægges hånd på Anders Foghs aktiver, inden kravet er endeligt opgjort i Letland. Det handler ikke om, hvorvidt banken har krav på millionerne eller ej.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra parterne til landsrettens kendelse.