Lidl-røvere stikker pistol op i ansigtet på ekspedient
To mænd truede sig tirsdag aften til et udbytte i en Lidl-butik i Greve.
To mænd har tirsdag aften ved 21-tiden begået røveri i en Lidl-forretning i Greve.
Den ene af mændene truede i den forbindelse en kasseekspedient med en sort pistol, og den anden af de to gerningsmænd havde muligvis også et skydevåben på sig.
- To gerningsmænd indfandt sig i butikken. En gerningsmand tog opstilling ved indgangspartiet, mens den anden gerningsmand henvendte sig ved kassen, hvor han stak en pistol op i ansigtet på en kasseekspedient, hvor han afkrævede den ansatte indholdet af kassen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Mændene fik et ukendt pengebeløb med sig og løb fra stedet via en gangtunnel i retning mod Gersagerparken.
Et vidne så kort efter to personer, der passer på et signalement af mændene, stige ind i en sølvgrå Fiat Panda på Hundige Centervej/Godsvej og køre i retning mod Taastrup, skriver politiet.
Begge mænd beskrives som omkring 25 år. De bar sorte huer med huller til øjnene.
Den ene er ifølge signalementet 175-180 centimeter høj og bar en blå plastikpose, hvor udbyttet blev lagt i.
Den anden beskrives som 175 centimeter høj og almindelig af bygning.
Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker