Lig fundet ved Tisvilde Strand er et mysterium for politi
Politiet vil blandt andet ud fra den døde mands tandsæt forsøge at slå fast, hvilket land han kommer fra.
Det er fortsat umuligt for efterforskerne fra Nordsjællands Politi at fastslå identiteten på den døde mand, som mandag blev fundet i vandet ud for Tisvilde Strand.
Det oplyser Henrik Gunst, efterforskningsleder i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Nordsjællands Politi.
- Vi har ingen hits på savnede danskere og aner ikke, hvem han er. Han kan være en eller anden lokal enspænder, han kan være svensk, og han kan teoretisk set også være blevet skubbet ud over kanten fra en russisk trawler.
Manden blev fundet iført kun underbukser. Om livet var bundet et sjippetov med to vægte af hver 7,5 kilo.
Sjippetovet og vægtskiverne kan i princippet være fra et motionsrum, siger Henrik Gunst.
Manden vurderes af politiet til at være mellem 30 og 45 år gammel. Politiet kalder hans dødsfald for mistænkeligt.
Hans lig obduceres onsdag, og Henrik Gunst håber, at tandsættet kan være med til at give svar på, hvor i verden manden er fra.
- Der er forskellige former for tandbehandling i Europa, herunder hvordan man laver fyldninger, og det kan måske give os en indikation på, i hvilken retning vi skal søge, siger han.
Bringer obduktionen ikke politiet videre, overvejer Henrik Gunst at offentliggøre et foto af manden i håb om at få fastslået hans identitet.
Politiet opfordrer folk til at henvende sig til politiet, hvis de mener at kunne hjælpe med at opklare mandens identitet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker