Lig havde dødvægt på 15 kilo bundet om livet
Nordsjællands Politi efterforsker fundet af en død mand i vandet ud for Tisvilde Strand som mistænkeligt.
Et lig af en mand, som mandag blev fundet i vandet ud for Tisvilde Strand, havde et tov bundet om livet.
I tovet var monteret to vægtskiver på hver 7,5 kilo, oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Indtil videre efterforsker politiet fundet af den døde mand som et mistænkeligt dødsfald.
- Sager som disse bliver altid behandlet som et mistænkeligt dødsfald, men det er ikke ensbetydende med, at der er begået en forbrydelse, siger Henrik Gunst, efterforskningsleder i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Nordsjællands Politi.
Politiet fik melding om fundet af den døde mand mandag klokken 11.28. Liget blev fundet i vandet cirka 50 meter ude for stranden i det populære ferieområde.
Han havde sparsomt med tøj på kroppen og ingen id på sig.
Ifølge politiet er manden lys i huden og har formentlig ligget i vandet i nogle dage. Liget skal obduceres onsdag.
Politiet udelukker ikke, at manden er kommet i vandet et andet sted, end der hvor han blev fundet.
- Med de strømme, der har været i farvandene det seneste stykke tid, er det ikke sikkert, at han i første omgang er kommet i vandet ud for Tisvildeleje. Vi holder mulighederne åbne, siger Henrik Gunst.
Han afviser forlydender om, at manden skulle have været bagbundet og vil i øvrigt ikke udtale sig yderligere om sagen, førend der ligger et resultat fra obduktionen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned