En 52-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag fundet død i en sø i Jels i Sønderjylland.
- De foreløbige undersøgelser tyder på, at hun er faldet i søen. Der er intet, der tyder på, at hun skulle være udsat for en forbrydelse, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Tommy Bech.
Der var ingen vidner til ulykken og politiet ved ikke, hvorfor kvinden faldt fra stien og ned ad den to meter høje skrænt langs søen.
Ifølge jv.dk blev liget af kvinden fundet af en far og to børn, der var på spadseretur ved Jels Nedersø. Faren fik hurtig sendt sine børn væk og ringede 112.
Reddere fra Jels Frivillige Brandværn blev tilkaldt og fik bjærget liget af kvinden.
Det er uvist, hvornår kvinden faldt i søen. Ifølge politiet var hun ikke meldt savnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker