Lig i strandkant kan være savnet mand fra fragtskib
Tidligt fredag morgen fandt en 61-årig mand en død mand i vandet ved Solrød Strand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand har været savnet siden 24. maj, efter at han faldt over bord. Nu har politiet muligvis fundet liget.
Tidligt fredag morgen fandt en 61-årig mand en død mand i vandet ved Solrød Strand.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kan der være tale om en mand, der 24. maj faldt over bord fra et skib i Øresund tæt på Drogden Fyr, og som derfor har været meldt savnet hos Københavns Politi.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Liget er nu blevet bragt til det nærmeste sygehus. Her skal politiet endeligt have identificeret manden.
Redningstjenester fra både Danmark og Sverige med skibe og helikoptere deltog i eftersøgningen af manden, der faldt over bord syd for Amager.
- Vi fik klokken 22 en melding om, at fragtskibet "Chris" havde mistet en mand, og vi er nu i fuld gang med eftersøgningen derude, sagde Jesper Lyngholm, vagtchef ved Forsvarets Operationscenter.
I alt ni fartøjer deltog i eftersøgningen af manden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker