Lig ved strandkant er savnet mand fra Faxe-området
Den person, som fredag morgen blev fundet død ved strandkanten i Faxe, er en mand, der har været savnet, siden han 17. maj sejlede ud med sin kammerat fra Faxe Bugt. Foto: Colourbox/Free
Free/Colourbox
Omkring klokken 07 fredag morgen blev politiet kaldt ud til strandkanten ved Faxe efter fund af død person.
Den person, som fredag morgen blev fundet død ved strandkanten i Faxe, er en mand, der har været savnet, siden han 17. maj sejlede ud med sin kammerat fra Faxe Bugt.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Politiet rykkede fredag morgen ud til et fund af en død person i strandkanten, og man har brugt formiddagen på at klarlægge, hvem personen er.
Anmeldelsen tikkede ind omkring klokken 07 fredag morgen.
Det var onsdag aften i sidste uge, at to venner sejlede ud fra Faxe Ladeplads på jagtprammen, som var forsynet med en påhængsmotor.
Personen skyllede i land omkring Vemmetofte Strand Camping, der ligger ned til Faxe Bugt.
Onsdag fandt politiet liget af kammeraten.
Alt tyder på, at der er tale om en ulykke.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned