Liget af en mand er fundet i Randers Havn
En mand er fundet død i havnen i Randers. Umiddelbart tyder intet på, at den døde er offer for en forbrydelse.
Liget af en mand er søndag eftermiddag blevet fundet i havnen i Randers.
- En anmelder ser et menneske i havnen ved Bådevænget og slår alarm, fortæller vagtchef Jan Abildtrup fra Østjyllands Politi til Ritzau.
Fundet af liget er sket i den del af havnen, der er beregnet til lystbåde og andre mindre fartøjer.
- Området er en del af Gudenåen, så vi kan endnu ikke sige noget om, hvor han er kommet i vandet, siger Jan Abildtrup.
Manden har tilsyneladende ligget i vandet i nogen tid, men politiet ved søndag eftermiddag ikke, hvem han er, eller hvordan han er død.
- Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at han har været udsat for en forbrydelse.
- Nu har vi fået bjærget liget, der bliver bragt til Retsmedicinsk Institut, hvor det skal undersøges nærmere. Det vil dog formentlig først ske mandag, siger Jan Abildtrup.
Søndag eftermiddag oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse, at der er tale om en 30-45 årig mand, der er iført en mørk køredragt. Politiet har ikke oplysninger om savnede eller bortgåede personer, der svarer til den omkomne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned