Det er nu helt sikkert, at det lig, som blev fundet ved Ebeltoft i onsdags, er den 18-årige Leonard Sebastian Grønross Petersen.
Det bekræfter lokalpolitiet i Grenaa efter en obduktion af liget.
- Han er helt sikkert død ved drukning, og der er ikke tale om en forbrydelse, siger efterforskningsleder Anders Villumsen fra lokalpolitiet.
Leonard Petersen har været savnet i en uge.
Han gav sidst lyd fra sig i en sms til sin mor tidligt torsdag morgen efter en fest hos en kammerat i Ebeltoft, og politiet har siden søgt med både dykkere og hunde for at finde ham. Men uden held.
Klokken fem onsdag morgen fandt en lystfisker så et lig af en ung mand, der drev rundt i bølgerne et sømil ud for Ebeltoft.
Liget blev bragt til land af brandvæsnet, og retsmedicinere gik i gang med at undersøge, om det var identisk med Leonard Petersen.
Meget tydede på, at det var ham, der blev fundet i vandet. Liget bar nemlig den samme t-shirt som Leonard Petersen.
De pårørende til den 18-årige blev ikke bedt om at se det lig, der blev fundet i bølgerne. Liget har ligget i vandet i mere end en uge og kan derfor ikke umiddelbart genkendes.
Politiet ved ikke, om Leonard Petersen har begået selvmord, eller om han var været ude for en ulykke.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker