Det står fortsat hen i det uvisse, hvorfor en turisttraktor på Mandø pludselig væltede fredag middag og sendte tre ældre kvinder i døden.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi efter ligsynet af de tre ofre på henholdsvis 79, 78 og 73 år.
- Det er konstateret, at de tre kvinder døde af de kvæstelser, de fik ved ulykken. Resultatet af ligsynet har ikke umiddelbart nogen konsekvenser i forhold til at klarlægge ulykkens årsag, skriver politiet i en meddelelse.
Traktorbussen var fuld af turister, da den væltede på en sandbanke 300 meter ude fra kysten. Såvel redningshelikoptere som adskillige ambulancer var involveret i redningsaktionen efter ulykken, hvor flere af de fortrinsvis ældre turister kom til skade.
Ved ulykken faldt passagererne oven i hinanden, og politiet understreger, at de overlevende fortsat har mulighed for at tage imod tilbud om krisehjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde