Syd- og Sønderjyllands Politi holder mandag ligsyn over en kvinde, som søndag formiddag blev fundet død i Rens Dambrug ved Bylderup Bov i Sønderjylland. Men umiddelbart tyder intet på, at der ligger en forbrydelse bag kvindens død.
- Indtil videre er der intet, der tyder på en forbrydelse. Det viser sporene på stedet, men nu skal vi undersøge det nærmere, siger politiets vagtchef Bjørn Pedersen til Ritzau.
Tidligere søndag betragtede politiet kvindens død som "mistænkelig", fordi hun normalt intet har med dambruget at gøre.
Politiet kender kvindens identitet. Hun er i starten af 40'erne, men derudover vil vagtchefen intet oplyse.
Ifølge avisen Jydske Vestkystens oplysninger er der tale om en polsk dame, som har været på besøg hos en bekendt fra Polen, der bor i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde