Lille barn fandt ladt pistol og affyrede den
Et lille barn fandt torsdag aften en skarpladt pistol, mens barnet legede i et beboelsesområde i Valby i København.
Barnet trykkede på aftrækkeren, og pistolen gik af. Ingen blev ramt, oplyser vagtchef Flemming Kim, Københavns Politi.
- Efter de foreløbige beskrivelser er der tale om en skarpladt pistol med kaliber 22. Vi har fundet det afskudte patronhylster, og det undersøger nu sammen med pistolen, siger Flemming Kim.
Pistolen blev fundet kort efter klokken 18 i et buskads.
Politiet formoder, at en har smidt pistolen fra sig, eller at den er blevet gemt med henblik på at blive afhentet senere. Af samme grund ønsker politiet ikke at oplyse den præcise adresse.
Barnet, der fandt pistolen, er ifølge politiet tre-fire år. Det var barnets mor, der kontaktede politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker