Lille brand tog lang tid at slukke
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
En mindre naturbrand langt inde i en skov satte brandvæsnet på en logistisk prøve.
Brandfolkene måtte tage lidt alternative metoder i brug, da de onsdag blev kaldt ud til en naturbrand i en skov tæt ved kysten ved Guldborg.
Det første udkald kom allerede ved 11-tiden om formiddagen, men efter at have travet cirka fire kilometer kystlinje tyndt uden at finde spor af ild, kørte brandfolkene hjem igen med uforrettet sag.
Ved 17-tiden kom der så en ny melding fra en anden adresse i samme område, og denne gang lykkedes det at lokalisere branden.
- Det var 700-800 meter inde i en skov ved en skrænt helt ud til vandet. Der var et forkullet område på omkring 30 meter, og der var stadig lidt røg og gløder. Men på grund af blæsten, og fordi vi måtte bruge en atv til at transportere vores udstyr frem, tog det nogle timer, fortæller brandinspektør Jakob Petersen, der fik hjælp af brandvæsnets korps af frivillige fra Maribo.
Selve brandslukningen var overstået i løbet af en halv times tid, men logistikken i at finde frem til brandstedet og få transporteret det nødvendige udstyr derhen tog altså noget længere.
Historien melder ikke noget om, hvordan branden er opstået.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde