Lille byhus udbrændte

Foto: Takket være en hurtig indsats fra brandvæsenet lykkedes det at begrænse ilden, så den ikke bredte sig til naboejendommene. Foto: Anders Knudsen

Beboer lå og sov bagved huset.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kunne have gået helt galt i morges, da et af de små sammenbyggede huse i Gl. Toldbod brændte.

Men takket være en hurtig indsats af brandvæsenet lykkedes det at begrænse ilden, så den ikke bredte sig til naboejendommene.

Klokken 06.40 blev der opdaget ild i Gl. Toldbod 9. Brandvæsenet var så hurtigt til stede, at man fik forhindret ilden i at sprede sig til andre ejendomme i gaden. Men Gl. Toldbod 9 blev helt ødelagt af branden, som også havde lidt fat i taget på Gl. Toldbod 7.

Der bor en kvinde i huset, der brændte. Hun lå og sov bag huset, og derfor kom hun ikke noget til under branden.

Det vides endnu ikke, hvad der forårsagede branden i Gl. Toldbod 9.