Lille dreng er genforenet med sin mor
En dreng på tre til fire år var kommet væk fra sin familie. De er nu genforenet.
En lille dreng på tre til fire år er blevet genforenet med sin mor i Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi efter at have efterlyst pårørende eller familie til en dreng, der blev fundet foran Kvickly i Aalborg Vestby lørdag klokken 15.
Politiet skriver, at drengen havde leget i en gårdhave i Vestbyen og var gået derfra, uden at nogen havde set det.
En bekendt, som passede drengen, havde ledt efter ham uden held. Indtil en borger i området kunne oplyse, at drengen var hos politiet.
Lørdag eftermiddag efterspurgte Nordjyllands Politi hjælp fra borgere, der kunne hjælpe med at finde frem til drengens familie eller pårørende.
Drengen kunne ikke selv sige til politiet, hvad han hed, skrev politiet på Twitter. Derfor kom politiet med en beskrivelse af, hvilket tøj han bar, og hvordan han så ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker