Lille fly slog kolbøtte og endte i Guldborgsund
Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 68-årig kvinde fra Væggerløse, der var pilot, slap fredag uskadt fra flystyrt ved Marrebæk.
Et lille motorfly endte fredag eftermiddag ved et uheld i Guldborgsund, men uden at piloten kom noget til.
Flyet, der er et to personers fly, skulle på et tidspunkt lette fra en mark ved Marrebæk Skovvej. Ved roret sad en 68-årig kvinde.
Men flyet nåede aldrig at komme i luften. På vej op ramte det en træbuk, slog en kolbøtte og endte i vandet, et par meter fra stranden.
Klokken 17.35 opdagede en sejler, at flyet lå i vandet ved stranden. Han ville se nærmere på flyet, men han kunne ikke komme så tæt på kysten med sin båd.
Derefter slog han alarm til politiet, og både forsvaret og en havarikommission blev også involveret i sagen.
Havarikommissionen blev også ringet op af den 68-årige pilot. Kvinden fortalte, hvordan flystyrtet var sket.
- Hun er ikke kommet noget til, oplyser politikommissær Casper Andersen, Nykøbing.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet