Lille fly styrter under landing - pilot uskadt
Under landing på flyveplads i Vamdrup slår et fly en kolbøtte. Piloten, der er alene om bord, slipper uskadt.
Piloten slap uskadt, da et lille sportsfly under landing slog en kolbøtte og landede "på ryggen".
Ulykken skete søndag kort før klokken 13 på flyvepladsen i Vamdrup, oplyser vagtchef Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.
Flyet, et lille Cessna-fly med plads til fire personer, var ved at lande, da næsehjulet kørte ud i græsset uden for landingsbanen. Hjulet fik fat i noget græs og satte sig fast, så flyet tippede rundt.
Trods den voldsomme landing skete der ikke noget med piloten, der var alene i flyet.
Der er endnu ikke oplysninger om de nærmere omstændigheder ved ulykken, men ifølge vagtchefen tyder intet på, at piloten har været påvirket af alkohol.
Der er ikke oplysninger om pilotens alder eller om, hvor vedkommende kommer fra.
Ifølge TV Syd er der tale om et Cessna-fly af typen 172 R. Det forulykkede fly skal være bygget i 1998.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde