Lille stigning i indbrud

I går offentliggjorde politiet statistikken for antal af indbrud for tredje kvartal. I Lolland Kommune kunne der ses en lille stigning siden sidste år, og det til trods for at politiet har haft særligt fokus på indbrud i netop privat beboelse.

Siden tredje kvartal sidste år er der sket syv indbrud mere. En stigning fra 217 til 224.
Endnu værre ser det ud hvis statistikken fra 2007 sammenlignes. Der er sket næsten en fordobling af antallet af indbrud i private hjem i tredje kvartal på tre år. I 2007 var antallet nemlig 114, mens antallet i 2010 er 224. Det er 110 indbrud mere, og altså en stigning på godt 96 procent.
Denne tendens gælder også for resten af 2010 indtil nu.

Thorkild Steen Jensen fra lokalpolitiet i Næstved siger, at han umiddelbart ikke kan se en logisk forklaring på problemet. Dog fremhæver han, at begrebet privat beboelse i politiets statistik også kan dække over garager, haveskure og sommerhuse.
- Det er et spørgsmål om, hvad folk betragter som indbrud i beboelse, fortæller han og understreger, at de fleste betragter indbrud i deres hus som værre end indbrud i garagen eller haveskuret.

I Lolland Kommune fortsætter antallet af indbrud med at stige. Svært at forklare hvorfor, siger politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret