En 25-årig mand er anholdt og har indrømmet at have dræbt sin 32-årige søster i hendes lejlighed på Vesterfælledvej 47 på Vesterbro i København søndag morgen.
- Hun er formentligt blevet dræbt med kniv, men det er endnu ikke fastslået, siger drabschef Jens Møller i Københavns Politi.
Den 32-årige kvinde blev fundet liggende dræbt i sin lejlighed søndag formiddag af en pårørende.
- Kort tid efter ringede lillebroren fra Hvidovre tæt på det lokale hospital og sagde, at "det er mig, der har gjort det", fortæller Jens Møller.
Derefter blev manden anholdt i Hvidovre og sidder lige nu til afhøring.
Politiet har indtil videre intet bud på motivet.
Der vil senere søndag blive holdt et ligsyn.
Grundlovsforhøret over lillebroren forventes at finde sted mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde