Så snart det kan lade sig gøre, skal den udbrændte færge Lisco Gloria slæbes til havn i Odense. Det oplyser DFDS' informationschef Gert Jakobsen.
Hvornår det rent praktisk kan lade sig gøre at få bugseret skibet fra dets nuværende ankerplads syd for Langeland er uvist.
- Vi kan tidligst komme om bord torsdag med alle eksperterne fra rederiet, myndighederne og forsikringsselskabet. Det er slet, slet ikke sikkert endnu, siger Gert Jakobsen.
Når den udbrændte færge til sin tid kommer til Odense, skal den i første omgang lægges op, så skaderne kan besigtiges.
Et bjærgningsselskab ville tirsdag gøre et nyt forsøg på at få adgang til den udbrændte færges lavere dæk og sikre lukning af ventiler og olietanke. Men arbejdet blev hindret af, at temperaturen om bord fortsat er høj efter branden.
Tidligt tirsdag var der fortsat ikke tegn på, at færgens brændstoftanke har lækket olie, men situationen følges nøje af såvel de danske som de tyske myndigheder.
En tysk efterforsker fra vandbeskyttelsespolitiet i Kiel måtte imidlertid tirsdag opgive at komme om bord for at danne sig et billede af situationen, oplyser det tyske nyhedsbureau DPA.
Skibet brød i brand, mens det var i tysk farvand, men det er siden drevet ind i dansk område.
Lisco Gloria havde 236 passagerer og besætningsmedlemmer om bord. Tre måtte en tur på hospitalet til observation for røgforgiftning.
Ifølge Gert Jakobsen blev den sidste udskrevet fra hospitalet tirsdag.
Lisco Gloria er indregistreret i Litauen og ejes 100 af rederiet DFDS.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker