Listetyv på spil

Udenlandsk mand stjal 3.000 kroner fra 74-årig kvinde

Offentliggjort Sidst opdateret

I går eftermiddag klokken 17.30 blev der begået et frækt listetyveri i Lille Kirkestræde i Nykøbing hos en 74-årig kvinde.
Kvinde stod i køkkenet og havde fjernsynet kørende, så hun opfattede ikke, at en mand listede sig ind i huset.
Det havde genboen imidlertid set, og kvinden opdagede først at der var stjålet 3.000 kroner fra hendes pung, da genboen henvendte sig.
Pungen var smidt på hendes seng.
Manden beskrives som cirka 30-40 år og sydlandsk af udseende.
Han var iført mørk jakke og røde eller orange bukser.