Litauisk byggearbejder falder otte meter og mister livet
En udenlandsk mand er faldet otte meter ned fra et tag og har mistet livet i en arbejdsulykke i Vejle.
En 23-årig mand har lørdag eftermiddag mistet livet i en arbejdsulykke på en byggeplads i Vejle. Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt.
Anmeldelsen om ulykken kom klokken 15.12. Manden, som har mistet livet, var en udenlandsk medarbejder fra Litauen, fortæller vagtchefen.
Han har mistet livet i en faldulykke.
- Det er et fald fra et tag, siger Jørn Lindhardt om ulykken.
Manden faldt otte meter ned fra en lagerbygning. Han døde på stedet.
Byggepladsen, hvor ulykken skete, ligger på Frostvej i den nordlige del af Vejle. Politiet er færdige på stedet. Arbejdstilsynet har også været ude og undersøge ulykkesstedet.
- Arbejdstilsynet vurderer så, hvad der er sket, og om det er noget, som kan give anledning til, at der er nogen, der skal sigtes for det, siger Jørn Lindhardt.
Politiet har kontaktet myndighederne i Litauen og bedt dem om at kontakte mandens pårørende.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker