Litauisk lastbil-chauffør fængslet

En litauisk lastbilchauffør blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet i fire uger. Litaueren blev mandag anholdt, efter han havde udløst alarm ved Guldborgsund Tunnellen, fordi han forsøgte at køre en for høj og stjålet lastbil igennem.

Ifølge Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing er der formentlig tale om en fabriksny lastbil, og derfor er politiet lige nu ved at efterforske, præcis hvor lastbilen stammer fra.

- Det er formentlig et forsøg på at føre den ud af landet med henblik på videresalg, men det skal vi efterforske nærmere, siger Allan Holm.
 

Foto: Arkivfoto

Den chauffør, der mandag blev anholdt i en stjålet lastbil, er nu blevet fængslet.

Offentliggjort Sidst opdateret