Litauisk mand med høj promille kørte ind i parkeret lastbil
Midt- og Vestsjællands Politi fik natten til lørdag en anmeldelse om en varebil, der var kørt ind i en parkeret lastbil på en rasteplads ved Køge Bugt Motorvejen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 68-årig litauisk mand blev anholdt natten til lørdag, efter at et alkometer viste en promille på tre.
Natten til lørdag har Midt- og Vestsjællands anholdt en 56-årig litauisk mand på Køge Bugt Motorvejen.
Manden blev anmeldt til politiet, efter at han havde kørt ind i en parkeret lastbil på en rasteplads. Da politiet kom frem og fik ham til at blæse i et alkometer, viste det, at han havde en promille på tre.
Det oplyser Emil Grønning, der er vagtchef i politikredsen.
Den 56-årige kørte selv i en varebil. Ingen kom til skade i hændelsen.
Nu afventer politiet en blodprøve på manden, så man kan slå helt fast, hvor høj hans promille var. Den kommer mandag.
Manden har umiddelbart ingen tilknytning til Danmark, og han er heller ikke kendt af dansk politi.
Lørdag morgen har det stadig ikke været muligt for politiet at afhøre manden. Det er han for påvirket til, oplyser vagtchefen. Derfor ved politiet ikke, hvad den 68-årige laver i Danmark.
Mandens anholdelse opretholdes i tre døgn, indtil politiet har svar på blodprøven.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned