Livløs mand fundet i havnebassin i Stege

Fredag modtog politiet en anmeldelse om en livløs person i et havnebassin. 69-årig mand er afgået ved døden.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 69-årig mand blev fredag fundet livløs i havnebassinet ved Stege Havn på Møn. Anmeldelsen blev modtaget klokken 14.36 fredag.

Manden, der var fra lokalområdet, er afgået ved døden.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et opslag på det sociale medie X.

- Det er klarlagt, at en ældre mand er afgået ved døden, lød det blandt andet i opslaget.

- Intet tyder på, at der er sket et kriminelt forhold.

/ritzau/